Med Brigitte Bardot som motiv opstår der en fin kontrast mellem det ikoniske, elegante og det helt jordnære — næsten komiske.
Midt i motivets skønhed og ro ligger forstyrrelsen som en sanselig og humoristisk understrøm. Det var ikke planlagt, men den døde flue i finishlaget tilfører værket et skævt, konkret og næsten poetisk spor af sommer, irritation og forløsning.
Værket kredser om en velkendt sommerlig irritation: den insisterende summen omkring hovedet, den kildrende kriblen på benet og det lille spændingsøjeblik, hvor kroppen næsten sitrer af overstimulering. Lettelsen indtræffer i det øjeblik, fluen bliver klapset — og netop dét øjeblik bliver en del af værkets fortælling.
