100×125

Dette værk er en kraftfuld gentagelse af Brigitte Bardots ikoniske ansigt, hvor popkulturens skønhedsideal får både hyldest og modspil.
Den bevidste asymmetri i rækkernes sammensætning bryder det visuelle mønster og understreger en spænding mellem kontrol og kaos, mellem det perfekte og det fejlbarlige, trods de synes ens (bemærk kortene).