60 x 80

Grundtvig træder frem som en lysende skikkelse midt i et voldsomt, næsten kaotisk billedrum. Den gule bund åbner værket med en glød, der både kan læses som helligt lys og som indre ild. Omkring ham vælter ordene frem som råb, modsigelser, protest og historie. De sorte, sprayede lag og de mange overmalinger gør billedet uroligt og levende, som om tanken og ånden hele tiden bryder igennem det, der vil lukke den inde. Den lyserøde glød omkring hoved og skuldre virker som stråleglans, men ikke i traditionel, from forstand – mere som tegn på en levende kraft, en åndelig uro, en tro, der nægter at være død.

Her bliver Grundtvig vist som en oprører mod systemet. Ordene omkring ham kan læses som oprør mod samtidens støj, dogmer, autoriteter og fastlåste sprog, men også som selve kampen om ordet. Han står ikke tavs inde i historien; han bryder igennem den. Ordene, der står skrevet, er ”korsets gåde” og kan læses som en reference til Hil dig, Frelser og Forsoner – lidelse, håb og tro i samme billede.

Værket viser en Grundtvig, der gør oprør mod den tørre, embede-tunge kristendom og insisterer på, at tro må være levende, folkelig og menneskelig. Her er kirken ikke en bygning eller en lærebygning, men en kampplads for liv, stemme og fællesskab.