100×125

Midt i en mørk og intens baggrund af spraymaling, graffiti-lignende skrift og dryppende farve står en ikonisk skikkelse: Elvis Presley, med guitar i favnen og det karakteristiske blik af charme og karisma, på en plakat fra 1950, indsat som et nostalgisk fotografisk lag – næsten som et fundet øjebliksbillede fra en anden tid – omgivet af støvede, orange og sorte toner, der slynger sig omkring ham som lydspor fra hans musiks kraft.
Over hele værket dukker ordet “MUSIK” op, skrevet igen og igen, som et ekko, der vibrerer gennem maleriets lag. Det understreger det gennemgående tema – musikkens altomsluttende kraft og evne til at sætte spor i både tid og rum. De lodrette linjer, som giver illusionen af trælister, bidrager til en fornemmelse af rum eller scene, som om man kigger ind gennem en væg til et øjeblik frosset i tid.