150×120

Fernandel, pseudonym for Fernand-Joseph-Désiré Contandin (1903–1971), var en fransk skuespiller. Her ses han i hovedrollen i den italienske filmkomedie Don Camillo (1952).
Filmen følger den temperamentsfulde katolske præst Don Camillo (Fernandel) og hans evige rival, den kommunistiske borgmester Peppone. De to står på hver sin side politisk, men er begge dybt engagerede i landsbyens liv og velfærd. Gennem humoristiske konflikter og varme øjeblikke udforsker filmen to sjæle med forskellige politiske ideer – men den samme menneskelighed.
En hjertevarm og morsom film om fællesskab, tro, menneskelighed, forpligtende samhørighed og kultur. En humoristisk og kærlig påmindelse om, at selv et måltid – her noget så simpelt som en tallerken pasta – kan bygge bro, skabe fællesskab og være en kulturel genopdagelse – af, noget så simpelt som værdien af at spise sammen.

FAKTA: I 1950’erne blev billeder af filmstjerner, der spiste spaghetti, en kulturel dille. De udtrykte folkelighed, sanselighed og det dolce vita, som medier og fotografer sværmede om. Spaghetti var ikke bare mad – det blev et visuelt symbol på livsnyderi, fællesskab, autencitet og europæisk elegance.
Dette maleri lægger sig op ad denne tradition og blander kunst, nostalgi og popkultur i ét levende øjeblik.