60 x 80

Pretty, Pretty Please kredser om længsel, håb og menneskets evige trang til at række ud efter noget, der ligger uden for dets egen kontrol. Centralt i værket står Louis de Funès med foldede hænder — omgivet af glory og med et udtryk, hvor han næsten fremstår som uskyldigheden selv. Hans ikoniske ansigt tilfører motivet både humor, sårbarhed og menneskelig varme. Bønnen fremstår derfor ikke kun højtidelig, men også dybt genkendelig: som et øjeblik af håb, desperation, længsel eller stille indre samtale.

Værkets former og bevægelser understreger, at bøn ikke opstår i det perfekte, men midt i det ufuldkomne, det rodede og det dybt menneskelige. Den manglende linje nederst i værket — en reference til den franske tegneseriefigur Stregen — peger mod det uafsluttede og ubesvarede. Den åbner for spændingen mellem menneskets egen vilje og det forhold, at Gud ser på hjertet.

Det er et værk om tro og tvivl, om overgivelse og længsel, og om menneskets håb om, at Gud vil svare.