Oh Merde, Love

Urban Neo-Pop Art

Oh Merde, Love

100×120

Dette værk er en vild og sanselig kærlighedserklæring. En collage, hvor popkultur, begær og nostalgi mødes i en eksplosion af rødt, sort og romantik.
Centralt i billedet står en mandlig skuespiller med en intens og rå nerve – han ryger, ser direkte ud, og hans blik emmer af selvsikkerhed, intensitet og noget farligt uimodståeligt. Som et flashback til det første møde med ham, min mand – den dér følelse i maven, hvor verden stod stille i ét sekund. Hvor alt i kroppen reagerede før hjernen nåede at forstå det.
Baggrunden er et kakofonisk miks af ketchupflasker, pin-up-piger, bokseklip og ord som “Oh merde!” og “Love” gentaget igen og igen i rød håndskrift. Det hele drypper af humor, lidenskab og leg. Der er noget filmisk over opbygningen – som en scene fra en fransk 60’er-film med en cigaret i munden, et farligt smil og en by i baggrunden, der allerede venter på kaos.
Værket er en kærlighedsfortælling med kant – en visuel dagbogsside fra det øjeblik, hvor man forelsker sig i både et blik og en energi, der stadig sitrer. En kærlighedserklæring til min mand.

30 13 30 41 Send mail